Badeværelse der lugter: årsager, tests og løsninger trin for trin

Badeværelse der lugter: årsager, tests og løsninger trin for trin

Hvorfor lugter badeværelset? Skeln mellem de tre mest sandsynlige årsager

Når der lugter på badeværelset, skyldes det næsten altid én eller en kombination af tre ting: afløb, ventilation/fugt eller skjulte problemer i kloak og rør. Hvis du kan skelne mellem dem, er du allerede langt i retning af en løsning.

1. Lugt fra afløb og vandlåse mærker du typisk tæt på ét bestemt afløb, for eksempel i brusenichen eller ved håndvasken. Lugten kan minde om kloak eller sur, stillestående vand og bliver ofte tydeligere, når du bruger vandet, eller efter du har været væk i nogle dage.

2. Lugt på grund af dårlig ventilation og fugt føles mere som en tung, indelukket eller muggen lugt i hele rummet. Den hænger ofte i luften efter bad, især hvis der er meget dug på spejle og fliser, og hvis det tager lang tid, før rummet føles tørt igen.

3. Lugt fra skjulte kloak- eller rørproblemer kan minde om skarp kloaklugt, der ikke forsvinder, selv om du har renset afløb og luftet godt ud. Den kan komme fra gulv, væg eller skabe snarere end fra et synligt afløb, og den ledsages ofte af andre tegn, som langsomt afløb flere steder eller underlige lyde.

I resten af artiklen går vi igennem, hvordan du trin for trin finder ud af, hvad der plager netop dit badeværelse, hvad du kan gøre selv, og hvornår du bør have en fagperson på banen. Har du brug for flere badeværelsesprojekter og baggrundsviden, kan du finde meget mere på vores kategori om badeværelse og vådrum.

Sådan finder du årsagen trin for trin

Det vigtigste er ikke at gætte, men at teste systematisk. Her får du en enkel diagnoseproces, du kan følge fra top til bund.

1. Lokalisér lugten så præcist som muligt

Start med næsen. Gå stille rundt i badeværelset og mærk efter, hvor lugten er stærkest:

  • Tæt på bruseafløb, gulvafløb eller vask?
  • Oppe ved ventilationsrist eller loft?
  • Ved fodpaneler, bag toilet eller inde i skabe?

Prøv også at lægge mærke til, hvornår lugten er værst: lige efter bad, efter flere timers lukket dør, når det blæser, eller når andre bruger vand i huset.

2. Tjek vandlåse og synlige afløb

Næste skridt er altid afløbene, fordi de er den mest almindelige kilde til lugtgener. Kig på:

  • Gulvafløb i bruseniche eller brusekabine
  • Afløb ved håndvask og eventuelt bidet
  • Toilettet og samlingen mellem toilet og gulv

Se efter synligt skidt og hår, og lugt helt nede ved risten. Hvis lugten bliver kraftigt værre, når du kommer tæt på et bestemt afløb, er der en god chance for, at det er her, du skal sætte ind.

3. Test ventilationen

Hvis afløbene virker nogenlunde rene, eller hvis lugten mere føles som “tung luft” end kloak, er det tid til at se på ventilationen:

  • Er der mekanisk udsugning (ventilator), eller kun en ventil i væg/loft?
  • Kører ventilatoren automatisk, når du bader, eller tænder du den selv?
  • Er der meget dug på spejle og vinduer, som bliver længe?

En simpel papir-test ved udsugningen (mere om den senere) kan hurtigt afsløre, om der faktisk er sug i ventilationskanalen.

4. Kig efter tegn på fugt og skimmel

Stil dig så, du kan se alle hjørner, fuger og overgange. Kig især efter:

  • Mørke, grønne eller sorte prikker i fugerne mellem fliser
  • Mørkere pletter eller skjolder i loft og hjørner
  • Synlig kondens, der bliver hængende længe på fliser og ruder

Lugter det mere muggen eller jordslået end kloak, er fugt og skimmelsvamp ofte synderen.

5. Overvej skjulte rør- eller kloakproblemer

Hvis du har renset afløb og forbedret udluftning uden held, og lugten bliver ved, kan årsagen ligge i skjulte dele af systemet. Tegn kan være:

  • Lugt, der tydeligt kommer fra væg, gulv eller teknikskakt
  • Boblelyde i rør eller toilet, når du bruger vand andre steder i huset
  • Flere afløb, der løber langsomt, uden synlig prop
  • Lugt, der ændrer sig ved kraftig regn eller blæst

Her er det som regel ikke et gør-det-selv-projekt længere. Senere i artiklen gennemgår vi, hvornår du bør kontakte VVS’er eller kloakmester, og hvad det typisk koster.

Når afløbet lugter: vandlås, hår, sæberester og biofilm

Afløbslugt er langt den hyppigste årsag til lugtgener i bad. Heldigvis er det også ofte den letteste at gøre noget ved, hvis der ikke er tale om skader.

Typiske tegn på lugt fra afløb

Lugten stammer ofte fra én af disse situationer:

  • Det lugter primært fra ét bestemt afløb, for eksempel i brusenichen.
  • Lugten er værst efter bad eller når du har brugt meget varmt vand.
  • Der lugter særligt meget, når du kommer hjem efter ferie eller længere fravær.

I de fleste tilfælde handler det om ophobninger i eller omkring vandlåsen: hår, sæberester og det, man kalder biofilm, som er et lag af bakterier og organisk materiale, der sætter sig inde i afløbet.

Vandlåsen og hvorfor den er vigtig

En vandlås er det bøjede stykke rør, hvor der altid står lidt vand. Vandet fungerer som “prop”, der forhindrer kloaklugt i at trænge op. Hvis vandlåsen:

  • er tilstoppet af hår og sæberester, kan det begynde at lugte surt eller kloakagtigt
  • er tørret ud, for eksempel efter lang tids ubrug, kan du få direkte lugt op fra kloakken

Et gulvafløb i brusenichen udsættes for store mængder hår og sæberester. Over tid sætter det sig som en klistret masse og giver både dårlig afløbshastighed og ubehagelig lugt.

Biofilm og bakterievækst

Biofilm er en blanding af bakterier, sæberester, hudfedt og andre organiske rester. Den kan føles som en glat, lidt slimet belægning indvendigt i afløbet, og det er ofte her, den karakteristiske “rengørings-trænger-til-rens” lugt stammer fra.

Jo varmere og mere fugtigt der er, jo hurtigere opbygges biofilm. Derfor er regel-mæssig rens af afløb en af de bedste måder at forebygge lugtgener på badeværelset.

Sådan renser du et lugtende afløb

Rens af afløb er et oplagt gør-det-selv-projekt for de fleste. Her får du en trinvis guide, du kan bruge både til gulvafløb og mange typer vandlåse ved håndvaske.

1. Forbered og find frem til afløbet

  • Sørg for godt lys og eventuelt handsker.
  • Find en lille spand, en gammel opvaskebørste eller flaske-børste og en klud.
  • Hvis du skal skille en vandlås ad under en vask, er det en god idé at lægge et håndklæde eller bakke under.

2. Tag risten af og fjern synligt skidt

  • Løft eller skru risten af gulvafløbet eller bruseafløbet.
  • Fjern hårtotter og synligt skidt med hånden (brug eventuelt handsker).
  • Smid det i skraldespanden, ikke i toilettet.

Allerede her kan du ofte mærke, at lugten aftager.

3. Rens selve afløbet og vandlåsen

  • Brug børste og varmt vand med lidt opvaskemiddel til at skrubbe inde i afløbet, så du fjerner belægninger.
  • Hvis afløbet har en indsats eller kop (meget almindeligt i gulvafløb), så tag den op, rengør den grundigt og skyl efter.
  • Har du en traditionel vandlås under vasken, kan du skrue den forsigtigt af, tømme den over spanden, rense den og samle igen.

Undgå at bruge stærke kemikalier som førstevalg, især hvis der er plastikrør. Mekanisk rens med børste og varmt vand er typisk både mere skånsomt og effektivt.

4. Skyl igennem med varmt eller kogende vand

  • Afslut rensningen ved at hælde rigeligt med varmt eller næsten kogende vand igennem afløbet.
  • Det hjælper med at opløse fedt og sæberester, der sidder længere nede.
  • Pas på ikke at bruge bulder-kogende vand direkte i meget tynde plastikafløb, hvis du er i tvivl om kvaliteten.

5. Sæt risten på igen og tjek lugten

Når alt er samlet, så brug afløbet normalt og se, om lugten forsvinder de næste timer og dage. Bliver den væk, er det et tegn på, at du har ramt årsagen.

Hvor ofte bør du rense afløb?

Mange fagkilder anbefaler månedlig rensning af gulvafløb og jævnlig gennemskylning af vandlåse, især hvis I er mange, der deler bad. Andre taler mere generelt om “regelmæssig vedligeholdelse”.

En praktisk tommelfingerregel er:

  • Gulvafløb i bruseområde: grundig rens hver 1-3 måned, oftere ved langt hår.
  • Håndvask: rens, når du mærker begyndende lugt eller langsomt afløb.
  • Efter ferie eller længere fravær: lad vandet løbe et minuts tid for at fylde vandlåsen op igen.

Har du lyst til flere små gør-det-selv-opgaver på badeværelset, kan du finde inspiration i vores guides til mindre projekter i køkken og bad.

Når lugten kommer fra ventilation eller fugt

Hvis du har rene afløb, men stadig oplever en tung, fugtig eller muggen lugt, er ventilationen ofte synderen. Et badeværelse producerer meget fugt, og hvis den ikke kommer ud, sætter den sig i overfladerne og i luften.

Dårlig ventilation vs. afløbslugt

Lugt fra manglende ventilation:

  • føles som tung luft i hele rummet
  • er ofte værst lige efter bad og kan hænge i flere timer
  • kan føles muggen, men sjældent skarpt kloakagtig

Lugt fra afløb:

  • er koncentreret omkring et bestemt punkt, typisk gulvafløb
  • kan være skarpere og mere kloak- eller råd-lignende
  • forværres ofte, når du står tæt ved afløbet

Hvorfor fugt giver lugt

Et fugtigt badeværelse er et ideelt miljø for bakterier, skimmelsvamp og lugt. Når vanddamp fra badet ikke bliver ledt effektivt ud:

  • kondenserer den på kolde flader (fliser, vinduer, loft)
  • holder fugtigt miljø i fuger, hjørner og bag møbler
  • giver næring og fugt til skimmel og mikroorganismer

Over tid kan det udvikle sig fra “bare lidt klam luft” til egentlig muggen lugt og skimmelvækst, som også påvirker indeklima og sundhed. Du kan læse mere generelt om indeklima, fugt og skimmelsvamp her.

Tegn på utilstrækkelig ventilation

  • Dug på spejle og vinduer, der stadig er der 30-60 minutter efter bad.
  • Loft, der føles fugtigt eller har begyndende misfarvning i hjørnerne.
  • Ventilator, der larmer, men ikke ser ud til at trække luft ud.
  • Ingen synlig ventilator, kun en passiv rist (typisk i ældre boliger).

I mange boliger er ventilationen ganske enkelt underdimensioneret eller bliver brugt forkert i hverdagen. Heldigvis er der flere ting, du selv kan teste og forbedre.

Sådan tester og forbedrer du ventilationen

Før du overvejer at få installeret ny ventilation, er det fornuftigt at teste, hvad din nuværende løsning faktisk gør, og om du bruger den optimalt.

1. Papir-testen ved ventilationsristen

En enkel måde at teste udsugningen på er med et stykke toiletpapir eller køkkenrulle:

  1. Tænd ventilatoren (hvis der er en). Luk døren til badeværelset.
  2. Hold et stykke papir op foran udsugningsristen i loft eller væg.
  3. Hvis ventilatoren fungerer og der er rimeligt sug, vil papiret blive holdt fast mod risten.

Falder papiret bare ned, er udsugningen svag eller ikke-eksisterende. Det kan skyldes en defekt ventilator, tilstoppede kanaler eller generel dårlig konstruktion.

2. Hold øje med dug og tørretid

Et andet praktisk tegn er, hvor hurtigt badeværelset tørrer op:

  • Tag et varmt bad med lukket dør og tændt ventilator.
  • Noter, hvor lang tid der går, før spejlet er nogenlunde klart igen.

Tager det over en time, uden at du har ekstra fugtkilder, er ventilationen sandsynligvis utilstrækkelig.

3. Rens ventilator og riste

Støv og skidt kan begrænse luftgennemstrømningen betydeligt. Du kan:

  • Slukke for strømmen, før du arbejder på en elektrisk ventilator.
  • Afmontere fronten og støvsuge eller tørre støv og snavs af.
  • Rense udsugningsristen med en fugtig klud.

Er du i tvivl om, hvad du må pille ved, kan du læse mere i vores kategori om el, VVS og autorisationskrav.

4. Juster dine vaner: udluftning og dørstyring

Du kan forbedre meget, bare ved at ændre nogle få rutiner:

  • Luk døren under bad, så fugten ikke spreder sig til resten af boligen.
  • Lad ventilatoren køre mindst 15-30 minutter efter bad.
  • Åbn vinduet kortvarigt efter bad, hvis du har et, og vejret tillader det.
  • Hæng håndklæder til tørre, hvor de kan få luft, ikke i bunker.

5. Overvej affugter som supplement

Hvis du har et meget fugtigt badeværelse uden god mekanisk udsugning, kan en lille affugter være en hjælp, især i vinterhalvåret. Den løser ikke grundproblemet med mangelfuld ventilation, men kan reducere fugtniveauet og dermed lugt og skimmelrisiko.

For en mere grundig gennemgang af ventilationstyper og luftskifte kan du dykke ned i vores kategori om ventilation og luftskifte.

Skimmelsvamp og fugt som lugtkilde

Skimmelsvamp på badeværelset er desværre almindeligt, især i ældre vådrum eller der, hvor ventilationen ikke er tilstrækkelig. Ud over at være et sundhedsproblem kan skimmel give en kraftig, vedvarende lugt.

Sådan lugter skimmel typisk

Skimmelsvamp dufter sjældent som kloak. I stedet beskrives lugten ofte som:

  • muggen eller jordslået
  • som en fugtig kælder eller vådt træ
  • tydeligst, når rummet har været lukket i noget tid

Nogle mennesker er meget følsomme over for skimmellugt, mens andre næsten ikke bemærker den. Vær derfor opmærksom, hvis gæster eller andre i husstanden bemærker en muggen lugt, du selv er blevet “blind” for.

Typiske steder skimmelsvamp viser sig på badeværelset

  • I fugerne mellem fliser, især i bruseområdet.
  • I hjørner, hvor loft møder væg, ofte med lidt mørkere pletter.
  • Bag eller under skabe og møbler, der står tæt på kolde vægge.
  • Omkring vinduer, hvor kondens ofte samler sig.

Her trives skimmel, fordi fugt og varme er til stede i længere tid ad gangen, især hvis luftcirkulationen er dårlig.

Fjernelse og forebyggelse

Mindre skimmelangreb i fuger og på hårde overflader kan du ofte selv fjerne med egnede rengøringsmidler og grundig mekanisk skrubning. Men det er vigtigt at:

  • brug egnede produkter til formålet og følg anvisningerne
  • sørge for god ventilation under arbejdet
  • bruge handsker og eventuelt maske, hvis du reagerer på skimmel

Kommer skimmelen hurtigt igen, eller breder den sig til større væg- eller loftarealer, er der typisk et underliggende fugtproblem, som skal løses. Her kan det være nødvendigt med mere omfattende tiltag eller faglig rådgivning. Mere generelle råd om fugt og skimmel i boligen finder du i vores sektion om forebyggelse af fugt og skader.

Hvornår er det ikke bare afløb eller fugt, men et skjult kloak- eller rørproblem?

Nogle lugtgener på badeværelset skyldes mere alvorlige problemer i kloak- eller rørsystemet. Her hjælper almindelig rengøring og en ny ventilator sjældent nok.

Tegn på dybere kloak- eller rørfejl

Vær særlig opmærksom, hvis du oplever én eller flere af disse ting:

  • Lugten forsvinder ikke, selvom du har renset alle afløb grundigt og forbedret ventilationen.
  • Lugten virker til at komme fra gulv, væg eller teknikskakt, ikke fra et bestemt afløb.
  • Der høres boblelyde i afløb eller toilet, når du skyller andre steder i huset.
  • Flere afløb i huset løber langsomt uden synlig prop.
  • Lugten bliver markant værre ved kraftig regn, storm eller pludselige trykændringer i kloaksystemet.

Sådanne symptomer kan pege på fejl som delvise tilstopninger, defekte rørforbindelser, utætte samlinger eller problemer i faldstamme eller hovedkloak. Det er alt sammen ting, hvor du sjældent kan se selve skaden med det blotte øje fra badeværelset.

Hvor går grænsen for gør-det-selv?

Som hovedregel kan du selv rense synlige afløb, vandlåse og overflader. Men når vi bevæger os ud i:

  • rør inde i vægge og gulve
  • faldstammer og kloakledninger
  • større indgreb i afløbsinstallationen

så er det typisk en opgave for en VVS’er eller autoriseret kloakmester. Her kan der være både tekniske og lovmæssige krav, du skal leve op til.

Vi går ikke i detaljer med større kloakreparationer her, da det hører hjemme i mere specialiserede artikler. Det vigtigste for dig er at kunne genkende, hvornår problemet ligger ud over almindelig vedligeholdelse.

Hvornår skal du selv løse det, og hvornår skal du ringe efter hjælp?

Det kan være svært at vurdere, hvor langt du selv skal gå, før du ringer til en fagperson. Her er en praktisk skelnen.

Det kan du typisk klare selv

  • Rens af gulvafløb og bruseafløb: fjerne hår, rense indsats, skylle igennem.
  • Rens og eventuel adskillelse af simple vandlåse under håndvaske.
  • Overfladerengøring og mindre skimmel i fuger og på fliser.
  • Enkel test og rens af ventilationsrist og tilgængelig ventilatorfront.
  • Bedre udluftningsvaner og brug af affugter som supplement.

Her kan du med fordel bruge almindeligt håndværktøj og husstandsprodukter. Har du brug for inspiration til basistilbehør, kan du kigge i vores generelle gør-det-selv guides.

Her bør du overveje en fagperson

  • Når lugten fortsætter, selvom du har renset afløb grundigt og forbedret ventilationen.
  • Ved mistanke om skjulte lækager, fugt bag vægge eller utætte rør.
  • Hvis lugten ledsages af tilbagevendende tilstopninger flere steder i huset.
  • Når du overvejer større ændringer i afløb, rør eller ventilation.
  • Hvis der er udbredt skimmel på større væg- eller loftarealer.

Her kan en VVS’er eller kloakmester blandt andet tilbyde professionel rens, spuling, TV-inspektion og vurdering af, om der er behov for reparation. Vores kategori om planlægning, priser og håndværkere kan hjælpe dig med at forberede dialogen.

Er du i tvivl om, hvad du selv må ændre, kan du også orientere dig i oversigten over autorisationskrav.

Prisniveau på professionel hjælp

Priser på håndværkere afhænger af region, tidspunkt på dagen, adgangsforhold og hvor omfattende problemet er. Tallene herunder er typiske niveauer, ikke faste priser.

VVS-service og rens af afløb

En simpel VVS-opgave som rens af afløb eller vandlås ligger ofte omkring:

  • 800-1.400 kr. ekskl. moms pr. time for arbejdsløn
  • plus kørsel og eventuelle materialer

En mindre opgave kan derfor typisk ende på et par tusind kroner alt inklusiv, afhængigt af hvor hurtigt den kan løses.

Spuling af kloak

Hvis der er mistanke om prop eller større tilstopning i kloaksystemet, kan kloakspuling være nødvendig. For et almindeligt enfamiliehus ligger et standardbesøg ofte i niveauet:

  • 1.500-3.000 kr. inkl. moms, afhængigt af firma og omfang

TV-inspektion af kloak

Ved tilbagevendende problemer eller mistanke om skader i rør kan en TV-inspektion være relevant. Her sendes et kamera gennem rørene for at finde fejl. For et almindeligt hus ligger prisen typisk omkring:

  • 1.500-3.500 kr. inkl. moms, afhængigt af længde og kompleksitet

Montering af badeværelsesventilator

Hvis du vil opgradere ventilationen, kan en ny ventilator i mange tilfælde gøre en stor forskel. For en standardinstallation skal du typisk regne med:

  • 3.000-6.000 kr. inkl. materialer og arbejde

Prisen afhænger blandt andet af, om der allerede er el og udsugningskanal, eller om der skal bores nye huller og trækkes nye kabler.

Mindre kloakreparationer

Mindre reparationer på kloak eller faldstamme kan hurtigt blive dyrere, fordi der ofte skal graves eller brydes op. Typiske niveauer er:

  • 15.000-50.000+ kr., afhængigt af skadens omfang og adgangsforhold

Her er det ekstra vigtigt at få en klar diagnose først, så du ikke betaler for unødvendigt omfattende arbejde. En kombination af TV-inspektion og faglig vurdering er ofte den bedste vej.

Hvis dit lugtproblem på badeværelset ender med at pege på større renovering, kan du finde mere overordnet viden i vores sektion om renovering og ombygning og i kategorien om vedligeholdelse af huset.

Som udgangspunkt kan du selv klare en stor del af de almindelige lugtgener med rens og bedre ventilation. Men bliver problemet ved, er det bedre at få det undersøgt grundigt én gang for meget end én gang for lidt. Et lugtende badeværelse er ikke kun irriterende i hverdagen, det kan også være tegn på noget, der bliver dyrere at ignorere på sigt.

Fyld vand i afløb og toilet med jævne mellemrum, så vandlåsen bevarer vandbarrieren. Hæld evt. lidt mineralolie i vandlåsen for at mindske fordampning, eller få installeret en trap primer/vandlåspatron hvis rummet sjældent bruges. Hvis vandlåsen tørrer på grund af undertryk eller forkert aftræk, skal en VVS’er tjekke installationen.
Svag kloaklugt giver oftest ubehag som hovedpine eller kvalme, men stærk lugt af rådne æg kan være hydrogensulfid, som i høje koncentrationer er farligt. Ventilér straks, forlad rummet hvis du føler dig utilpas, undgå åben ild og søg hjælp fra VVS eller nødberedskab ved kraftig lugt eller symptomer. Gentagne eller meget stærke lugtgener bør altid undersøges professionelt.
Undgå hyppig brug af stærkt kaustiske eller syrer, da de kan beskadige rør, pakninger og give giftige dampe. Start med mekanisk oprensning (vandtromle, rørbørste) eller enzymatiske/rustfri biologiske produkter, og brug bagepulver+eddike med forsigtighed. Ved tilbagevendende lugt eller tilstopning bør en fagmand fjerne årsagen frem for at hyre gentagne kemiske behandlinger.
Kontakt ejendomsselskab, vicevært eller bestyrelse og hør, om andre beboere oplever samme problem, da det ofte er et fælles anlæg. Fælles faldstammer eller afluftningskanaler kræver som regel professionel rensning eller reparation. Du kan midlertidigt forbedre ventilation i dit bad og tætne synlige utætheder, men den endelige løsning skal håndteres af kloakmester eller ejendommens tekniker.

Jonas Skytte er manden på Bostil.dk, der har lært om boliger ved at stå med kolde fingre, skæve vægge og halvfærdige projekter i virkeligheden. Som ung kastede han sig hovedkulds ud i et gammelt håndværkertilbud, hvor næsten alt skulle laves – uden at han egentlig vidste, hvad han gik ind til. De første år bød på både dumme fejl, dyre lærepenge og den langsomme tilfredsstillelse ved at se et hus forandre sig, når man forstår, hvordan det er bygget op.

Med årene er Jonas blevet den type husejer, der hellere måler én gang for meget end én gang for lidt og altid spørger: “hvad holder længst – ikke kun i år, men om 15 år?”. Han nørder med isolering, træsorter, fugt og indeklima, men insisterer på at forklare det i et sprog, som også den usikre førstegangskøber kan være med på. Når han skriver for Bostil.dk, tager han udgangspunkt i sine egne projekter – fra skæve gulve og trætte vinduer til slidte facader – og oversætter erfaringerne til konkrete råd, du kan bruge i dit eget hjem.

Jonas brænder for at gøre husejerskab mindre skræmmende og mere overskueligt. Han holder især af at vise, hvornår du roligt kan klare noget selv med lidt tålmodighed, og hvornår det er klogt at ringe til en fagperson eller tjekke reglerne en ekstra gang. På Bostil.dk deler han både praktiske trin, typiske faldgruber og de små detaljer, der gør forskellen på et projekt, der bare ser pænt ud nu – og et, der rent faktisk holder i mange år.

For Jonas handler et godt hjem ikke om perfekte billeder, men om et hus, der fungerer, er sundt at bo i og kan tåle hverdagen. Derfor prøver han altid at koble sine råd til virkelige situationer: budgetter, tid, børn, træthed og alt det andet, der følger med et almindeligt liv i et almindeligt hus.

Send kommentar

You May Have Missed