Brændeovn: Hvilket brændsel må du bruge, og hvordan fyrer du korrekt?

Overblik: Hvad må du fyre med – og hvordan gør du det rigtigt?

Når du fyrer rigtigt i din brændeovn, får du mere varme for pengene, mindre røg og færre problemer med sod og lugt. Helt overordnet gælder to hovedregler: Du skal bruge det brændsel, ovnen er godkendt til, og du skal fyre med tørt, rent træ og give ilden rigeligt luft.

Nedenfor gennemgår vi først, hvilket brændsel du må bruge, hvad du aldrig må smide i brændeovnen, og hvad der brænder bedst. Derefter får du en konkret trin for trin-guide til korrekt optænding, indstilling af luftspjæld og fejlfinding, hvis ovnen ryger eller varmer dårligt.

Hvilket brændsel må du bruge i en brændeovn?

Udgangspunktet er enkelt: Du må kun fyre med den type brændsel, som din brændeovn eller dit fyr er beregnet og godkendt til. Det gælder især for nyere anlæg, hvor reglerne er skærpede.

Har du et nyt fyringsanlæg, der er taget i brug efter 1. januar 2015, må du kun bruge de brændsler, der står i anlæggets prøvningsattest eller brugsanvisning. Det kan for eksempel være “naturligt træ”, “træbriketter” eller “træpiller”. Brug af andre typer brændsel kan både være ulovligt og give dårlig forbrænding.

De mest almindelige brændselstyper er:

• Naturligt træ: Almindeligt brænde fra træstammer og grene, der er savet og kløvet. Det er det klassiske brændsel i brændeovne og pejse.
• Findelt naturligt træ: Mindre træstykker, flis eller spåner. Det bruges typisk i særlige anlæg og ikke i almindelige brændeovne.
• Træbriketter: Sammenpresset savsmuld eller træspåner uden lim eller tilsætningsstoffer. De kan bruges i mange brændeovne, hvis det står i manualen.
• Træpiller: Små, ensartede piller af træ, beregnet til pilleovne og pillefyr med indbygget fødesystem. De egner sig ikke til almindelige brændeovne.
• Halm og korn: Anvendes kun i særlige halm- og kornfyr. Ikke i brændeovne til stuen.

Til en almindelig brændeovn i stuen er svaret derfor i praksis: Tørt, ubehandlet træ eller godkendte træbriketter. Er du i tvivl, så slå op i brugsanvisningen eller spørg din skorstensfejer, inden du kaster nyt brændsel i ovnen.

Hvad må du ikke fyre med?

Der er en hel del ting, du aldrig bør smide i brændeovnen, selvom det kan virke fristende at “brænde affald af”. Her er det vigtigt at være kategorisk, fordi mange af de materialer frigiver giftige stoffer og øger mængden af røg og sod.

Du skal ikke fyre med:

• Imprægneret træ, fx trykimprægnerede brædder og stolper
• Malet, lakeret eller bejdset træ
• Limet træ, fx spånplader, MDF, OSB og krydsfiner
• Møbeltræ, laminatplader, køkkenelementer og lignende
• Paller og kabeltromler (ofte behandlet eller forurenet)
• Jernbanesveller og andet kraftigt behandlet træ
• Affaldstræ fra nedrivning, hvor du ikke kender behandlingen
• Husholdningsaffald som plastik, pap, mælkekartoner og pizzabakker
• Gummi, skumplast, tekstiler og lignende materialer

Derudover er koks ikke længere tilladt som brændsel i private fyringsanlæg fra 1. januar 2019. Har du tidligere brugt koks, skal du altså over på godkendt brænde eller anden lovlig brændselstype.

Årsagen til disse forbud er, at behandlet træ og affald frigiver giftige gasser, tungmetaller og meget mere røg, når det brændes. Det er både skadeligt for dit helbred, skorsten, omgivelserne og miljøet. Hvis du vil læse mere om farlige stoffer og miljøbelastning, kan du finde viden i kategorien om miljøscreening og farlige stoffer.

Hvad er det bedste brændsel – og hvad brænder bedst?

“Det bedste brændsel” afhænger både af, hvor meget varme du vil have, hvor ofte du fyrer, og hvad du kan få fat i. Når man taler om brændværdi, er det vigtigt at skelne mellem vægt og volumen.

Per kilo giver de fleste træsorter nogenlunde den samme mængde energi. Men nogle træsorter er tungere end andre. Derfor får du mere energi i én kubikmeter bøg end i én kubikmeter gran, fordi bøgetræ har højere massefylde. Et klassisk eksempel er, at cirka 1,6 m³ tørret gran giver omtrent samme varme som 1 m³ tørret bøg med samme fugtindhold.

Hårde træsorter som bøg, eg og ask har høj massefylde og brænder længe og jævnt. De egner sig godt, hvis du vil have rolig varme og ikke fyre så tit. Bløde træsorter som gran, fyr og poppel har lavere massefylde, antændes hurtigt og brænder hurtigere ud. De er gode til optænding og hurtig varme, men du skal lægge oftere på.

I praksis vælger de fleste en blanding: lidt lettere træ til at få gang i ilden og tungere træ til at holde gløderne. Husk samtidig, at pris, tilgængelighed og kvalitet (tørhed, kløvning) betyder mindst lige så meget som træsorten.

Hvor tørt skal brændet være?

Fugtindholdet i dit brænde er afgørende for, hvor godt det brænder. Som tommelfingerregel bør brændet have for at brænde ordentligt. Nogle kilder nævner 18-20 procent som en praktisk grænse, men myndigheder og faglige kilder sigter ofte mod 18 procent eller lavere.

Nyfældet træ kan have et fugtindhold på 40-60 procent. Det betyder, at det typisk skal tørre 1-2 år, før det er klar til brændeovnen, afhængigt af træsort, kløvning og opbevaring. Nogle lette træsorter, der er kløvet fint og opbevaret meget luftigt og tørt, kan i praksis være klar efter cirka 1 år.

Bruger du for vådt træ, bruger ilden en stor del af energien på at fordampe vand i stedet for at lave varme. Det giver mere røg, dårligere forbrænding, mere sod i skorstenen og større risiko for lugtgener. En simpel fugtmåler til brænde kan være en god investering og hører fint hjemme sammen med andet praktisk værktøj og udstyr til huset.

Sådan fyrer du korrekt i brændeovnen – trin for trin

En god optænding sætter rammen for hele fyringen. Den mest anbefalede metode i dag er topoptænding, hvor du tænder op i toppen af brændet i stedet for nedenunder. Det giver en renere forbrænding og mindre røg.

Trin for trin – topoptænding i brændeovn:

1. Tøm og klargør ovnen
   Fjern overskydende aske, så der er plads til luft under ilden. Lad gerne et tyndt lag aske blive liggende, det hjælper gløderne.
2. Åbn luftspjældene helt
   Åbn både primær- og sekundær luftindtag helt, så ilden får rigeligt ilt i starten. Har din ovn flere indstillinger, skal de stå på “maksimum” eller “optænding”.
3. Læg de nederste brændestykker
   Læg 2 stykker tørt brænde nederst i ovnen, parallelt og med en smule afstand imellem, så luften kan cirkulere. Brug gerne mellemfine stykker, ikke kæmpeklodser.
4. Byg et lag af optændingspinde ovenpå
   Læg tørre optændingspinde eller fintkløvet brænde i 2-3 lag på kryds oven på de to brændestykker. Jo finere træ, jo nemmere antændelse.
5. Placer optændingsblokke øverst
   Læg 2-3 optændingsblokke eller et lille stykke optændingspapir øverst mellem optændingspindene. Bruger du papir, så undgå glittet papir og store mængder reklamer – det er optænding, ikke brændsel.
6. Tænd i toppen
   Tænd optændingsblokkene eller papiret øverst. Ideen er, at ilden arbejder sig nedad og varmer røggasserne op, før de ryger ud i skorstenen. Det giver højere temperatur og renere forbrænding.
7. Lad ovndøren stå en smule på klem
   Lad døren stå en smule åben i de første minutter, til flammerne har godt fat i optændingspindene. Du skal tydeligt kunne se levende flammer.
8. Luk døren og hold fuld luft, til der er etableret ild
   Når ilden brænder stabilt, lukker du ovndøren. Hold stadig luftspjældene åbne, indtil både optændingspinde og de nederste brændestykker brænder godt.
9. Skru gradvist ned for luften
   Når ovnen og skorstenen er blevet varme, kan du langsomt reducere lufttilførslen. Målet er, at der stadig er tydelige, rolige flammer – ikke kun gløder eller næsten kvalt ild.
10. Læg mere brænde på efter behov
    Når de første stykker er brændt godt ned til gløder, kan du lægge 1-2 nye brændestykker på. Læg dem på en måde, så luften stadig kan cirkulere, og giv lidt ekstra luft kortvarigt, til de har fat.

Hele tiden skal du kunne se flammer. Hvis ovnen mest står og ulmer med røde gløder og lidt røg, er luften for lav. Det giver dårlig varme og meget sod.

Luftspjæld, ovndør og mængden af brænde

Tre ting har stor betydning for både varme og røg: hvor meget luft ilden får, hvordan du bruger ovndøren, og hvor meget brænde du lægger i ad gangen.

Luftspjæld styrer iltmængden til forbrændingen. Ved optænding skal de stå helt åbne. Når ovnen er gennemvarm, kan du skrue gradvist ned, men kun til det punkt, hvor du stadig har klare, synlige flammer. Hvis du skruer for langt ned, falder temperaturen, og ilden begynder at ulme. Det giver mørk røg og meget sod.

Ved optænding og når du lægger nyt brænde på, er det en god ide at lade ovndøren stå på klem i et par minutter. Det trækker ekstra luft ind og hjælper ilden med at få fat. Når flammerne er stabile, lukker du døren igen, så varmen bliver i ovnen.

Mængden af brænde er også vigtig. Mange tror, at “meget brænde = meget varme”, men for meget brænde kan kvæle ilden, især hvis stykkerne ligger tæt. Læg hellere færre stykker ad gangen og fyld efter, når der er en god bund af gløder. Ovnen er konstrueret til en vis mængde brændsel pr. læg; det står typisk i brugsanvisningen.

Husk også, at huset som helhed skal have ordentligt ventilation og luftskifte, så der kommer frisk luft ind til ovnen, især i tætte huse med nye vinduer.

Hvad sker der, hvis du fyrer forkert?

Forkert fyring er ikke kun et spørgsmål om lidt ekstra røg fra skorstenen. Det har en række konsekvenser for både komfort, økonomi, sikkerhed og miljø.

Fyrer du med fugtigt træ eller for lidt luft, bliver forbrændingen ufuldstændig. Det betyder, at en stor del af energien går tabt, fordi vandet i træet skal fordampes, og fordi røggasserne ikke bliver brændt ordentligt af. Resultatet er mere røg, mere sod og mindre varme i stuen.

Mere røg betyder også, at der afsættes mere sod og tjærestoffer (kreosot) i skorstenen. Det øger risikoen for skorstensbrand og kan forkorte levetiden på både skorsten og ovn. Samtidig øger det risikoen for, at røgen trækker tilbage ind i stuen, hvis trækket er dårligt eller forholdene udenfor er ugunstige.

Brændefyring er desuden en af de store kilder til partikeludledning i Danmark. Myndigheder og faglige kilder peger på, at korrekt optænding og god forbrænding med topoptænding kan reducere partikeludledningen med op til omkring 80 procent sammenlignet med dårlig optænding. Det er altså ikke småting, der er at hente ved at gøre det rigtigt.

Et dårligt indstillet ildsted kan også påvirke dit indeklima og energiforbrug, fx hvis du lufter mere ud på grund af røg og lugt, eller hvis ovnen ikke leverer den varme, du forventer.

Regler og krav du skal kende

Der findes både landsdækkende regler og lokale forskrifter for, hvordan du må fyre i din brændeovn. Heldigvis behøver du ikke kunne paragrafferne udenad for at gøre det rigtigt i hverdagen, men det er godt at kende hovedprincipperne.

Som nævnt gælder det, at nye fyringsanlæg taget i brug efter 1. januar 2015 kun må bruge de brændsler, som anlægget er prøvet og godkendt til. Det fremgår af prøvningsattesten og brugsanvisningen. Det er altså ikke lovligt bare at eksperimentere med andre brændsler, selvom ovnen “godt kan brænde det”.

Derudover kan kommunerne have lokale forskrifter om røg, lugt og gener fra brændeovne. Hvis din fyring giver væsentlige gener for naboerne, kan kommunen i yderste fald give påbud om at ændre adfærden eller indrette anlægget anderledes.

Selve installationen af brændeovn og skorsten er reguleret af bygningsreglementet og skal leve op til brand- og sikkerhedskrav. Det er et separat emne, som du kan læse mere om under byggeregler og tilladelser og i kategorien om brandsikkerhed og tryghed.

Din skorstensfejer er din vigtigste praktiske rådgiver om både regler og god fyringsskik. Spørg hellere en gang for meget end en gang for lidt, hvis du er i tvivl om, hvad der er lovligt eller fornuftigt i din konkrete situation.

De typiske fejl, der giver røg, sod og dårlig varme

Hvis du oplever, at brændeovnen soder, ryger meget eller ikke giver ordentlig varme, skyldes det ofte nogle få, gennemgående fejl. Det gode er, at de fleste kan rettes med små ændringer i din måde at fyre på.

Typiske symptomer og årsager:

• Sort glas i ovnlågen: Skyldes næsten altid for vådt brænde eller for lidt luft (for langt nede på luftspjældet). Kan også hænge sammen med for meget behandlet træ eller briketter af dårlig kvalitet.
• Kraftig, mørk røg fra skorstenen: Tegn på ufuldstændig forbrænding. Typiske årsager er vådt træ, for lidt luft eller at du tænder op nedefra med store stykker brænde.
• Svært ved at få ild i ovnen: Ofte fordi brændet er for fugtigt, for groft kløvet, eller fordi du bruger for lidt optændingsmateriale og luft.
• Meget sod i skorstenen: Kan komme af langvarig fyring med vådt træ, for lave temperaturer i skorstenen (for lidt luft, for hård nedregulering) eller fyring med forkert materiale.
• Dårlig varme i stuen: Kan skyldes både for vådt brænde, for lille mængde brændsel, for tidlig nedregulering af luft, eller at huset i øvrigt er dårligt isoleret og utæt.

Sådan retter du op i praksis:

• Skift til tørt, ubehandlet træ og mål fugten med en fugtmåler, hvis du er i tvivl.
• Brug topoptænding med rigeligt optændingspinde og åben luft i starten.
• Lad der altid være synlige flammer – skru kun ned til det punkt, hvor ilden brænder roligt.
• Læg færre stykker brænde på ad gangen, og sørg for luft imellem dem.
• Få skorstenen fejet regelmæssigt, og bed skorstensfejeren om at vurdere sodmængden.

Har du problemer med fugt og opbevaring af brænde, kan det også være en god ide at se på, hvordan du forebygger fugt og skader omkring huset og indretter en god, luftig brændestak. Du kan finde inspiration til praktisk opbevaring og praktiske løsninger til blandt andet brænde.

Fyrer du rigtigt, passer du både bedre på dit hus, dit indeklima og din økonomi. Det kræver lidt opmærksomhed i starten, men bliver hurtigt en vane, når du har fundet den indstilling, der passer til netop din ovn.