Restskat ved skilsmisse: Sådan fordeles den i bodelingen

Kort overblik: Restskat, ophørsdato og bodeling

Når du bliver skilt, skal jeres fællesøkonomi gøres op. Restskat og overskydende skat er en del af det regnskab, på linje med opsparing, lån og realkreditgæld. Restskat er som udgangspunkt en gældspost, mens overskydende skat er et tilgodehavende, og begge skal knyttes til den ægtefælle og den periode, de vedrører.

Den dato, hvor jeres formuefællesskab ophører (ophørsdatoen), er helt afgørende. Økonomiske forhold før denne dato indgår som udgangspunkt i bodelingen, mens forhold efter normalt hører til den enkelte ægtefælle. Derfor skal du både have styr på skat (årsopgørelse, forskudsopgørelse) og på den dato, I søger separation eller skilsmisse.

Grundbegreber: Restskat, overskydende skat og skattegæld

Restskat ved skilsmisse er som udgangspunkt en gældspost, der knyttes til den ægtefælle og den periode, den vedrører. I bodelingen indgår den sammen med andre aktiver og passiver, mens overskydende skat behandles som et tilgodehavende.

Det vigtige er at skelne mellem, hvem der juridisk hæfter over for Skattestyrelsen, og hvordan I internt fordeler værdier og gæld i bodelingen. Skattestyrelsen ser kun på CPR-numre, ikke på jeres aftaler.

De typiske skatteposter i en bodeling

Restskat og overskydende skat opstår typisk på baggrund af forskellen mellem din forskudsopgørelse og den endelige årsopgørelse. Har du fx haft ekstra indkomst, solgt værdipapirer med gevinst eller haft færre fradrag end forventet, kan der opstå restskat.

Som hovedregel gælder:

• Restskat behandles som gæld i bodelingen, hvis den vedrører tiden før ophørsdatoen.
• Overskydende skat behandles som et aktiv, hvis den vedrører samme periode.
• Der er forskel på, hvad I kan aftale imellem jer, og hvad Skattestyrelsen kan kræve.

Hvordan indgår restskat i bodelingen?

Restskat og overskydende skat indgår i bodelingen som økonomiske poster, der skal henføres til den ægtefælle og den periode, de vedrører. I praksis betyder det, at de lægges ind i boopgørelsen sammen med resten af aktiver og gæld, før I beregner, hvad hver af jer skal have ud af boet.

Det afgørende er derfor at få et samlet og retvisende billede af økonomien pr. ophørsdato og at få skatteposterne synliggjort, selv om den endelige årsopgørelse måske først kommer senere.

Trin for trin: Sådan håndterer du restskat i boopgørelsen

1. Fastlæg ophørsdatoen (mere om den nedenfor). Det er den dato, hvor fællesøkonomien i princippet „lukkes“.
2. Lav en foreløbig boopgørelse pr. ophørsdato: konti, opsparing, pensioner der skal deles, bil(er), friværdi i bolig, forbrugslån mv.
3. Indhent de seneste årsopgørelser for jer begge. Her ser du, om der er restskat eller overskydende skat for det seneste afsluttede år.
4. Vurdér perioden: Vedrører skatteposten indkomst og forhold før eller efter ophørsdatoen?
5. Placér skatteposten i boopgørelsen som enten aktiv (overskydende skat) eller passiv (restskat) under den ægtefælles bodel, som beløbet hører til.
6. Juster for senere år, hvis det er åbenbart, at der igen vil komme en væsentlig restskat eller overskydende skat pga. kendte forhold (fx salg af bolig eller større fradragsændringer). Her vil det ofte være klogt at få hjælp fra revisor eller advokat.

Eksempel: Når restskat påvirker fordelingen

Forestil dig følgende forsimplede eksempel (kun for at illustrere mekanikken):

• Ophørsdato: 1. august 2025 (udgangen af det døgn, hvor I søger separation).
• Årsopgørelsen for 2024 viser, at A har 20.000 kr. i restskat.
• Begge har ellers en positiv bodel på 200.000 kr. hver, inden skat indregnes.

I boopgørelsen ser man nu på, om restskatten vedrører indkomst og forhold fra før ophørsdatoen. 2024 ligger helt før ophøret, så restskatten behandles som en fællesøkonomisk gældspost, men placeret i A’s bodel som minuspost:

• A’s bodel: 200.000 kr. minus 20.000 kr. i restskat = 180.000 kr.
• B’s bodel: 200.000 kr.

Den samlede delingsformue er stadig 380.000 kr., som i udgangspunktet deles ligeligt, så hver har krav på 190.000 kr. A skylder derfor B 10.000 kr. i boslodstilsvar. Samtidig er det fortsat A, der juridisk hæfter for restskatten over for Skattestyrelsen.

Man kunne også aftale noget andet, fx at I reelt deler restskatten 50/50 ved at justere boslodderne eller ved en særskilt betaling. Det er netop dét, der skal skrives klart ind i bodelingsoverenskomsten.

Overskydende skat som aktiv i boet

Hvis samme A i stedet havde 20.000 kr. i overskydende skat vedrørende perioden før ophørsdatoen, ville billedet vende:

• A’s bodel: 200.000 kr. plus 20.000 kr. i overskydende skat = 220.000 kr.
• B’s bodel: 200.000 kr.

Delingsformuen er nu 420.000 kr., og hver har krav på 210.000 kr. A skal derfor betale 10.000 kr. til B, selv om overskydende skat tilfalder A på skattekontoen. Igen: det er forskellen på, hvad Skattestyrelsen gør, og hvad I aftaler i bodelingen.

Fælles lån, bolig og skat

Har I fælles realkreditlån eller banklån med rentefradrag, vil rentefradraget typisk være fordelt mellem jer i forskudsopgørelsen. Når I går fra hinanden, ændrer fradragene sig, og det kan give enten restskat eller overskydende skat.

Hvis én bliver boende og overtager huset, er det en god idé at se på hele pakken samlet: friværdi, ny fordeling af renteudgifter og den mulige restskat. Her kan artiklerne om boligøkonomi og budgetter og om valg af skøde og rådgiver være nyttige.

Ophørsdatoen: Den dato der „lukker“ det fælles regnskab

Ophørsdatoen er den dag, der afgør, hvilke økonomiske poster der hører til bodelingen. For skat betyder det, at beløb før ophørsdatoen som udgangspunkt skal med, mens poster efter datoen normalt hører til den enkelte ægtefælle.

Ved separation eller skilsmisse er hovedreglen, at ophørsdatoen er udgangen af det døgn, hvor anmodningen bliver sendt ind til Familieretshuset. Indsender I ansøgningen kl. 10 en tirsdag, er ophørsdatoen ved udgangen af tirsdagen.

Tre vigtige datoer at kende

• Ophørsdato: Datoen hvor formuefællesskabet ophører. Det er her, regnskabet for jeres fællesøkonomi i princippet lukkes.
• Opgørelsesdag: Den dato, I rent praktisk bruger til at lave boopgørelsen. Den vil ofte være den samme som ophørsdatoen, men kan i praksis ligge lidt forskudt, hvis I bruger senere saldi.
• Bodelingsdato: Datoen, hvor I faktisk får underskrevet bodelingsoverenskomsten. Den kan ligge måneder eller længere efter ophøret.

Mellem ophørsdatoen og bodelingsdatoen beskattes kapitalindtægter og kapitaludgifter efter hver jeres bodel. Det betyder fx, at renteudgifter på den bolig, den ene ægtefælle bor i og betaler til efter ophøret, normalt følger den pågældende parts skat.

Hvorfor betyder tidspunktet noget for restskat?

Valget af tidspunkt kan i nogle situationer flytte, hvilke skatteposter der ender i bodelingen. To typiske scenarier:

• Har I store fælles renteudgifter eller kapitalindkomster (fx udlejning eller værdipapirer), kan det påvirke, om en restskat anses som en del af fællesøkonomien eller primært vedrører tiden efter, I er gået fra hinanden.
• Hvis en af jer fx snart får en større bonus, fratrædelsesgodtgørelse eller gevinst ved salg af aktier, kan det have betydning, om den falder før eller efter ophørsdatoen.

Derfor er det ofte fornuftigt at tænke skat ind, når I overvejer, hvornår ansøgningen om separation eller skilsmisse skal sendes, især hvis I ved, at der er større skatteposter på vej.

Hvis en bodel bliver negativ – og restskatten tipper vægten

Hvis restskatten gør en bodel negativ, deles den negative del normalt ikke på samme måde som en positiv bodel. I praksis betyder det, at man kun udligner den positive del, hvis den anden part har et overskud.

En positiv bodel er, når værdierne (fx bil, bankopsparing, andel af friværdi) overstiger gælden. En negativ bodel er det modsatte: gælden er større end værdierne.

Hovedregler ved positiv og negativ bodel

• Har begge en positiv bodel, deles nettoværdierne i udgangspunktet, så I hver får halvdelen af den samlede positive delingsformue.
• Har den ene positiv og den anden negativ bodel, er det som udgangspunkt kun den positive bodel, der deles. Den negative del bliver hos den, der har skabt den.
• Har begge negativ bodel, er der som udgangspunkt ikke noget at dele, og I hæfter hver især for jeres egen gæld.

Eksempel: Restskat tipper en bodel i minus

Forestil dig, at B har følgende pr. ophørsdato:

• Aktiver: 150.000 kr. (bil, opsparing mv.)
• Gæld: 130.000 kr. i forbrugslån
• Restskat: 40.000 kr., der vedrører året før ophørsdatoen

Før restskatten er B’s bodel positiv med 20.000 kr. (150.000 – 130.000). Når restskatten regnes med, bliver bodelen negativ med -20.000 kr. (150.000 – 130.000 – 40.000).

Hvis A har en positiv bodel på 200.000 kr., er det nu kun A’s positive bodel, der deles. B’s negative bodel deles ikke med A. Det betyder, at restskatten i praksis kan være det, der afgør, om der overhovedet skal betales boslodstilsvar fra den ene til den anden.

Det er en af grundene til, at restskat ikke bare er et „bilag“ i bodelingen, men en post, der kan ændre selve forhandlingsrummet.

Hvordan påvirker restskat din boligøkonomi efter skilsmissen?

Restskat kan ikke kun være et skatteproblem; den kan også gøre det sværere at blive boende i huset eller få godkendt et nyt boligkøb, fordi den trækker på rådighedsbeløbet. Banker og realkreditinstitutter ser på din samlede gæld og dit månedlige budget, ikke kun på huslejen.

Restskat, rådighedsbeløb og bankens regnestykke

Når du efter skilsmissen skal overtage den fælles bolig alene eller købe nyt, vil banken typisk se på:

• Din indkomst efter skat.
• Fast boligudgift (ydelse på lån eller husleje).
• Anden gæld, inkl. forbrugslån, billån og restskat.
• Et minimumsrådighedsbeløb til mad, tøj, transport mv.

Har du en større restskat, der skal afdrages over 1-3 år, bliver den regnet ind som en ekstra månedlig udgift. Det kan være dét, der gør, at du ikke kan låne helt så meget til bolig, som du ellers ville kunne.

Lille budgeteksempel

Forestil dig, at du står alene med disse forhold (forenklet):

• Nettoindkomst: 25.000 kr. pr. måned.
• Ønske: Overtage huset med en samlet månedlig ydelse på 10.000 kr.
• Anden gæld: 1.500 kr. om måneden.
• Restskat på 36.000 kr., som du vil afdrage over 3 år: ca. 1.000 kr. om måneden.

Uden restskat er din faste udgift 11.500 kr. (hus + anden gæld). Med restskat stiger den til 12.500 kr. Hvis banken kræver, at du skal have fx 6.000-7.000 kr. til overs hver måned efter faste udgifter, kan restskatten være forskellen på et ja og et nej.

Derfor er det en god idé at få regnet på din boligøkonomi og dit budget, før du binder dig til at overtage en bolig som led i bodelingen.

Friværdi, salg og skat

Sælger I den fælles bolig som led i bodelingen, kan det også have skattemæssige konsekvenser, særligt hvis der er tale om andre ejendomme end den normale helårsbolig, eller hvis der er særlige forhold omkring anvendelsen.

Det er ofte en god idé at have styr på ting som tilstandsrapport, energimærke og servitutter, når I vurderer, hvad boligen realistisk kan sælges for. Her kan du få et overblik i fx artiklen om boligens rapporter ved salg og om servitutter og værdipåvirkning.

Hvad bør stå i en bodelingsoverenskomst om skat?

En bodelingsoverenskomst bør tydeligt beskrive, hvem der tager ansvar for restskat, overskydende skat og eventuel skattegæld, samt hvilken opgørelsesdato der bruges som grundlag. Skatteposter, der ignoreres i aftalen, kan give konflikter mange år efter.

Selve bodelingsoverenskomsten er en skriftlig aftale om, hvordan I fordeler aktiver og gæld. Den kan laves privat, men det er ofte klogt at få en advokat eller anden fagperson til at gennemgå den, især når der er væsentlige skatteposter eller en bolig involveret.

Tjekliste: Skat i bodelingsoverenskomsten

Som minimum er det fornuftigt, at aftalen tager stilling til:

• Ophørsdato og evt. opgørelsesdag for bodelingen.
• Restskat for seneste afsluttede indkomstår: hvem vedrører den, og hvordan påvirker den boslodderne?
• Overskydende skat for samme periode: skal den deles, eller tilfalder den den ægtefælle, der står som modtager?
• Saldo på skattekonto for jer hver især pr. en bestemt dato (aktiv eller passiv).
• Forventede skatteposter i skilsmisseåret, hvis I allerede ved, at der fx bliver solgt aktier, en ekstra bolig eller udbetalt bonus.
• Rente- og kapitalindkomster fra fælles lån og investeringer i perioden mellem ophørsdato og bodelingsdato: hvordan fordele dem?
• Praktik: hvem sørger for at ændre forskudsopgørelser, sådan at der ikke oparbejdes ny restskat, fordi I stadig står anført med fælles lån og fradrag?

Dokumenter du typisk skal have klar

• Seneste årsopgørelser for jer begge.
• Aktuelle forskudsopgørelser.
• Udskrift af skattekontoen (især hvis der er gæld eller tilgodehavende).
• Oversigt over fælles lån og deres fordeling.
• Evt. vurderinger og låneoversigter for boligen, hvis den indgår i bodelingen.

Det er samtidig fornuftigt at tænke sammenhængen til den praktiske håndtering af boligen igennem: hvem skal evt. tinglyses som ejer, og skal der bruges skødeadvokat eller tinglysningsservice? Her kan guiden om valg af skøde og rådgivning være et godt supplement.

Hvornår bør du søge professionel hjælp?

Reglerne for restskat, overskydende skat og bodeling er grundlæggende faste, men det konkrete resultat kan ændre sig meget afhængigt af særeje, aftaler, timing og størrelsen på jeres aktiver og gæld. Jo større beløb og jo mere kompleks økonomi, desto mere taler for at få professionel rådgivning.

Du bør især overveje at kontakte advokat, revisor eller en anden specialiseret rådgiver hvis:

• Der er større restskatter eller overskydende skatter i spil.
• I ejer bolig(er), udlejningsejendomme eller større investeringer.
• Den ene har betydeligt større gæld eller meget negativ bodel.
• I er uenige om, hvordan ophørsdatoen skal forstås, eller hvad der skal regnes med.

Selv hvis du selv laver det meste forarbejde, kan en kort gennemgang med en fagperson give ro i maven og mindske risikoen for dyre fejl.

Opsummering: Det vigtigste om restskat ved skilsmisse

Restskat og overskydende skat er ikke små sidebemærkninger, men vigtige poster i bodelingen. Restskat er som udgangspunkt en gældspost, overskydende skat er et aktiv, og begge skal knyttes til den person og den periode, de vedrører.

Ophørsdatoen fungerer som en skæringsdag for, hvad der hører til fællesøkonomien. Når du kender den, og har styr på årsopgørelser, skattekonto og øvrige aktiver og gæld, kan du lave en boopgørelse, hvor skatteposterne bliver håndteret på linje med resten.

Endelig er det vigtigt at tænke skatten sammen med boligøkonomien efter skilsmissen. En uventet restskat kan vælte et boligbudget eller gøre det sværere at overtage huset. Derfor giver det god mening at kombinere den juridiske bodeling med et nøgternt kig på dit fremtidige budget og dine boligmuligheder.