Værdisæt dit indbo: Sådan opgør du værdien til indboforsikring

Opdateret: 16. juli 2026

Din indboværdi er grundlaget for, hvor meget du faktisk får udbetalt efter en brand, et indbrud eller en vandskade. Hvis summen er for lav, kan erstatningen blive skåret ned – også ved mindre skader. Her får du en praktisk trin for trin-metode, tjeklister og tabeller, så du kan fastsætte en realistisk indbosum.

Hvad er indbo, og hvad tæller med i forsikringssummen?

Indbo er de personlige ejendele i hjemmet, som du normalt vil skulle købe igen, hvis de gik tabt ved brand, tyveri eller skade. Når du værdisætter indbo, skal du medtage alt fra møbler og tøj til elektronik, køkkenudstyr og mindre værdigenstande. Enkelte typer ting kan have særlige grænser eller kræve ekstra dækning.

I forsikringssprog taler man ofte om løsøre – altså det, der kan tages med, hvis du flytter. Selve bygningen, faste installationer i vægge og tag og grundarealet hører under andre forsikringer.

Typiske ting, der er indbo

Tænk i rum og hverdagsfunktioner. Følgende er normalt omfattet af indbo:

• Stue: sofa, stole, borde, reoler, tæpper, lamper, gardiner, TV, højttalere, spillekonsoller, musikanlæg, småkunst og pyntegenstande.
• Soveværelser: senge, madrasser, sengeborde, klædeskabe, tøj, sko, sengetøj, tasker, småmøbler.
• Køkken og alrum: spisebord og stole, køkkenudstyr, gryder, service, bestik, glas, småapparater (mikroovn, blender, kaffemaskine osv.).
• Badeværelse: håndklæder, toiletartikler, småmøbler, vægt, hårtørrer osv.
• Kontor/værelser: computere, skærme, printer, bøger, skriveborde, stole, hobbyudstyr, musikinstrumenter.
• Kælder, loft, skur og garage: værktøj, haveredskaber, havemøbler, grill, sportsudstyr, cykler (afhængigt af vilkår), barnevogn, vinterdæk, diverse opbevarede ting.

Derudover kan indbo omfatte smykker, ure, kunst, designermøbler og samlinger, men de har ofte særlige beløbsgrænser eller krav om, at de noteres særskilt. Det vender vi tilbage til i særgenstandstabellen længere nede.

Husk: Indbo er knyttet til din folkeregisteradresse. Ting, der permanent står et andet sted (f.eks. i sommerhus eller hos forældre), kan være dækket på en anden måde og bør tjekkes i dine vilkår.

Sådan opgør du værdien af dit indbo trin for trin

Den nemmeste måde at opgøre indboværdien på er at gå systematisk rum for rum, skrive dine ting ned i kategorier med et realistisk værdiestimat og så lægge tallene sammen. Brug nypris på nyere ting og en forsigtig, markedsnær vurdering på brugte ting, så du undgår at sætte summen for lavt.

Trin 1: Del hjemmet op i rum

Start med en liste over alle rum og tilhørende opbevaringssteder:

• Stue(r)
• Soveværelse(r) og værelser
• Køkken og alrum
• Badeværelse(r)
• Entré, bryggers og gangarealer
• Kælder, loft
• Skur, garage, carport, udhus

Gå ét rum ad gangen. Det er bedre at bruge en aften på stue og køkken og tage resten dagen efter, end at give op halvvejs.

Trin 2: Brug en enkel inventarliste

Lav et simpelt skema i et regneark eller på papir. Her er en skabelon, du kan kopiere:

Du behøver ikke skrive hver enkelt ske ned. Saml i fornuftige kategorier: eksempelvis “tøj voksen 1”, “tøj barn 2”, “værktøj”, “havemøbler”, “bøger” osv.

Trin 3: Vælg en metode for værdi

Forsikringsselskaber arbejder ofte efter genanskaffelsesværdi – hvad det koster at anskaffe en tilsvarende ting i dag. En praktisk tommelfingerregel er:

• Nye ting (ca. 0-2 år): brug nypris i dag eller din faktiske købspris, hvis den stadig er aktuel.
• Mellemgamle ting (2-7 år): vurder brugt værdi ud fra alder, stand og sammenlignelige priser (mere om det i næste afsnit).
• Ældre ting: har ofte lavere værdi, men kan stadig koste noget at erstatte. Sæt en forsigtig, men realistisk værdi – især på større møbler.

Vigtigst er, at du ikke undervurderer hele kategorier. Tøj til en familie, almindeligt køkkenudstyr og elektronik løber hurtigt op i beløb, mange bliver overraskede over.

Trin 4: Læg sammen og tjek helheden

Når du har været hele hjemmet igennem, lægger du alle værdierne sammen til én samlet indbosum. Det er denne forsikringssum, dit selskab bruger som loft for erstatning ved totalskade.

Overvej at:

• afrunde beløbet let opad, hvis du hellere vil have lidt luft end risiko for underforsikring
• dobbelttjekke, at du har husket kælder, loft, skur og opmagasinering
• skrive summen og datoen ned, så du kan opdatere den senere

Hvis du har mange værdigenstande eller er i tvivl om, hvordan din sum passer til din økonomi, kan en gennemgang sammen med din generelle boligøkonomi være nyttig.

Hvordan vurderer du brugte ting, arvestykker og genstande uden kvittering?

Når du mangler kvittering eller prisskilt, skal du ikke gætte. Vurder tingene ud fra nypris, alder, stand og aktuelle sammenlignelige priser, og vær konservativ, hvis genstanden er unik. Affektionsværdi tæller normalt ikke i forsikringssummen – udgangspunktet er den økonomiske erstatningsværdi.

Grundmetoden for brugte ting

For hver genstand eller kategori kan du bruge denne lille model:

1. Nypris: Hvad kostede den som ny? Hvis du ikke ved det, så tjek nuværende nypris på tilsvarende kvalitet.
2. Alder: Hvor gammel er den cirka? Skriv årstal eller “ca. X år”.
3. Stand: Som ny, pæn brugt, slidt, defekt. Vær ærlig.
4. Sammenlignelige priser: Kig kort på brugtsider (fx DBA, Gul og Gratis) for tilsvarende ting.
5. Konservativ afrunding: Læg dig hellere en smule forsigtigt, men ikke helt i bund. Indregn hvad det realistisk vil koste at få noget tilsvarende igen.

For almindeligt indbo som tøj, service og dagligdagsmøbler kan du ofte sætte en samlet kategori-værdi frem for at regne ud på hver skjorte.

Arvestykker og affektionsværdi

Når noget er arvet, fylder følelser ofte mere end pengene. Forsikringen erstatter dog typisk økonomisk værdi, ikke affektionsværdi. Det betyder:

• Et gammelt spisebord fra bedsteforældre kan være uvurderligt for dig, men måske kun have begrænset markedsværdi.
• Er du i tvivl om et arvestykke (f.eks. maleri, sølvbestik eller smykke) er dyrt, kan du overveje en faglig vurdering fra antikhandler, guldsmed eller auktionshus.

Hvis en enkelt genstand vurderes til et højt beløb, bør du tjekke, om den skal noteres særskilt eller kræver tillæg i din indboforsikring.

Når der slet ikke findes dokumentation

Savner du både kvittering og klar markedspris, så gør følgende:

• tag gode billeder af genstanden fra flere vinkler
• skriv ned, hvornår og hvordan du har fået den (købt, arvet, gave osv.)
• lav en realistisk vurdering ud fra lignende ting, og noter, at det er et skøn

Her er ærlighed vigtig. Det er bedre at kunne forklare sin metode roligt end at have pustet tal op uden hold i virkeligheden.

Hvilke genstande skal du notere særskilt?

Nogle genstande bør noteres særskilt, fordi de kan være omfattet af særlige loft eller kræve tillægsdækning. Det gælder især smykker, cykler, kunst, samlinger, designermøbler og meget værdifuld elektronik. Grænserne varierer mellem selskaber, så du skal altid tjekke dine egne vilkår.

Beslutningsmatrix for særlige genstande

Brug tabellen her som udgangspunkt. Den viser typiske kategorier, hvad der normalt ligger i dem, og hvad du bør gøre.

Nogle selskaber, f.eks. Topdanmark, arbejder med konkrete beløbsgrænser for, hvor meget man samlet kan have af visse kategorier (f.eks. særlige værdigenstande og samlinger), før der kræves særskilt sum eller tillæg. De nævnte tal gælder kun deres egne vilkår, men princippet går igen: høje værdier kræver ekstra opmærksomhed.

Har du mange værdigenstande, kan det være en god idé at tale med en uafhængig rådgiver eller andre fagfolk om den samlede risiko. Du kan finde mere generel hjælp til rådgivere under byggesagkyndige og rådgivere, selvom det her mest er byggeri, der er i fokus.

Hvad betyder underforsikring – og hvad sker der, hvis summen er forkert?

Hvis du er underforsikret, kan erstatningen blive reduceret forholdsmæssigt, så du ikke får hele skaden dækket. Forsikringsselskabet bruger en såkaldt proportionalregel, hvor de ser på forholdet mellem din forsikringssum og den faktiske værdi af indboet. Det gælder også ved mindre skader, ikke kun totalskade.

Proportionalregel i enkel udgave

Princippet kan forklares sådan:

• Har du indbo for 800.000 kr., men kun forsikret for 400.000 kr., er du forsikret til halvdelen af den reelle værdi.
• Bliver noget stjålet eller ødelagt for 100.000 kr., kan selskabet i den situation vælge kun at erstatte ca. halvdelen, altså 50.000 kr. (før selvrisiko).

Det konkrete regnestykke og eventuelle undtagelser står i din police, men pointen er klar: en for lav sum rammer dig også ved delskader.

Overforsikring – den stille pengesluger

Det modsatte problem er overforsikring. Her er forsikringssummen væsentligt højere end værdien af dit faktiske indbo. Det betyder typisk:

• du betaler for høj præmie hvert år
• du får ikke mere udbetalt ved skade, end det koster at erstatte tingene

Målet er derfor en realistisk sum – ikke lavest mulig og ikke vilkårligt høj. Din inventarliste er den bedste måde at ramme rigtigt.

Hvordan dokumenterer du værdierne bedst?

Den bedste dokumentation er en kombination af billeder, kvitteringer, serienumre og en kort note om værdi og stand. Gem det digitalt, gerne i skyen, så du både kan bruge det til din inventarliste og til en eventuel skadeanmeldelse. Det gør diskussionen med selskabet langt nemmere.

Praktisk dokumentations-tjekliste

Brug så mange af disse elementer som muligt på de vigtigste ting:

• Kvitteringer eller fakturaer: scan eller fotografer dem, og gem digitalt.
• Fotos: tag oversigtsbilleder af hvert rum og nærbilleder af værdigenstande.
• Serienumre: noter eller fotografer serienumre på elektronik, cykler, værktøj osv.
• Vurderingsnoter: for kunst, arvestykker eller samlinger – skriv kort, hvordan du har vurderet værdien.
• Backup: gem filerne i skyen (fx Google Drive, iCloud, OneDrive) eller på en ekstern harddisk, der ikke står samme sted som resten af indboet.

Hvad skal du fokusere ekstra på?

Du behøver ikke samme detaljeringsgrad på alt. Prioriter især:

• dyr elektronik (computer, TV, hi-fi, kamera)
• cykler og elcykler
• smykker, ure og designermøbler
• kunst og samlinger (vin, vinyl, frimærker, figurer mv.)

Ved skade er det dig, der skal kunne sandsynliggøre, at tingen fandtes, og hvad den cirka var værd. En struktureret dokumentation sparer dig for meget diskussion. Du kan finde mere generel hjælp til reklamation og dokumentation under garanti og reklamation.

Hvornår bør du tjekke din indbosum igen?

Du bør tjekke din indbosum mindst én gang om året og altid efter større livsændringer som flytning, arv, større køb eller når børn flytter hjemmefra. Ellers glider forsikringssummen langsomt ud af takt med det, du faktisk ejer, og risikoen for underforsikring stiger.

Typiske tidspunkter, hvor summen bør opdateres

• Efter flytning: ved indflytning i større bolig køber mange extra møbler og ting.
• Ved samlivsændringer: når I flytter sammen eller går fra hinanden, ændrer mængden af indbo sig ofte markant.
• Efter arv eller større gaver: især hvis du arver værdigenstande som smykker, kunst eller design.
• Efter større indkøb: f.eks. nyt køkkeninventar, hjemmekontor-setup, dyrt værktøj eller hi-fi.
• Når børn flytter hjemmefra: dele af indboet flytter måske med, og din sum kan justeres.

Har du lavet din inventarliste i et regneark, er opdateringen enkel: du retter værdierne på de ting, der har ændret sig, og ser den nye totalsum. Det passer fint sammen med et generelt årshjul for huset, hvor økonomi og forsikringer får et årligt eftersyn.

Eksempel: To husholdninger med forskellig indboværdi

Det kan være svært at vurdere, om ens egen indbosum “lyder rigtig”. Her er to vejledende scenarier, der viser, hvordan værdierne kan spænde – uden at tallene skal opfattes som facit.

Eksempel 1: Mindre lejlighed

En enlig i en 2-værelses lejlighed med almindeligt udstyr kan typisk have:

• møbler og tæpper: f.eks. 30 – 60.000 kr.
• tøj og sko: 20 – 40.000 kr.
• elektronik (computer, TV, mobil, småapparater): 20 – 40.000 kr.
• køkkenudstyr, sengetøj, øvrigt: 20 – 40.000 kr.

Samlet kan det realistisk lande i området 90 – 180.000 kr., afhængigt af kvalitet og alder.

Eksempel 2: Familie i hus

En familie på fire i et 130 m² hus med kælder og skur vil ofte have:

• møbler og tæpper i flere rum: 100 – 200.000 kr.
• tøj, sko og sportstøj til alle: 80 – 150.000 kr.
• elektronik (flere computere, tablets, TV, telefoner, spillekonsoller): 80 – 150.000 kr.
• køkken, sengetøj, bøger, legetøj mv.: 80 – 150.000 kr.
• cykler, værktøj, haveredskaber, sportsudstyr: 50 – 150.000 kr.

Her er en samlet indbosum på nogle hundrede tusinde kroner ikke usædvanlig. Det præcise niveau afhænger selvfølgelig af, om hjemmet er enkelt eller meget kvalitetspræget indrettet.

Eksemplerne er vejledende. Den eneste måde at ramme rigtigt på er at lave din egen inventarliste og gennemgå den med jævne mellemrum. Er du ny husejer, kan du have glæde af de mere generelle råd under taggene ny husejer og førstegangskøber.

Tre typiske fejl – og hvordan du undgår dem

En korrekt indboværdi handler mest om at undgå de klassiske fejl. Holder du styr på dem, er du allerede langt.

• Du glemmer hele rum: kælder, loft og skur er ofte fyldt med værktøj, cykler og udstyr. Løsning: brug rumlisten fra starten, og kryds af efterhånden.
• Du undervurderer de små ting: service, køkkenudstyr, tøj og legetøj virker billigt enkeltvis, men dyrt samlet. Løsning: tænk i kategorier og sæt realistiske samlede beløb.
• Du ser bort fra værdigenstande: især arvede smykker, design og samlinger. Løsning: gennemgå særgenstandstabellen og lav en ekstra liste over alt, der stikker ud.

Har du styr på disse tre ting, en nogenlunde gennemarbejdet inventarliste og rimelig dokumentation, står du stærkt, hvis uheldet en dag skulle være ude.